Jeg fik min interesse for at male efter deltagelse i et terapeutisk maler kursus i maj 2015. Min mor har tidligere malet rigtig meget, så måske jeg har noget af min kunst interesse med fra hende.
Jeg maler ud fra mit hjerte (det jeg spontant ser for mit indre øje), mine egne personlige processer samt hvad jeg har med mig fra terapeutiske sessioner med mine mange klienter. En del af mine malerier har spirituel karakter.
Malerierne skildrer trods de ofte stærke glade farver også de mørkere sider af tilværelsen. Mørket anes ofte i perifien som afbildet i et dystert landskab eller via triste figurer.
Jeg maler i en naivistisk stil med en barnlig streg oftest i stærke glade farver. Det jeg gerne vil udtrykke fremkommer tit via fantasifigurer og fabeldyr. Der er for det meste mange motiver i mine malerier. Jo mere du kigger på mine malerier jo flere små finurligheder vil du se dukke frem. Jeg elsker at slippe fantasien løs og nyder ikke at have nogle retnings linier for om malerierne skal fremstå på en speciel måde.